login

Vladikavkaz, Kaukasus

De barske Kaukasusbjerge deler det forhenværende Ossetien i 2 fattige provinser: en sydlig og en nordlig. Tilbage i 1990'erne proklamerede den sydlige del sin uafhængighed fra Georgien og hele området huser i dag flygtninge, der i den forbindelse kom i klemme mellem Georgien og dets magtfulde nabo i nord: Rusland. Mange af disse flygtninge bor stadig i interimistiske huse, nedlagte fabrikker og lagerbygninger. I 2005 byggede IUGs udsendte permanente boliger i Nordossetien til ca. 50 nødstedte familier fra syd.

I Georgiens nordlige provins Sydossentien bor der pt. 70.000 georgier og ossentere, og debatten om hvorvidt området bør tilhøre Rusland eller fortsat være en del af Georgien er et følsomt emne. Befolkningen er splittet, og meningerne mange. Et er sikkert, de mange tusinde, der valgte at flygte over grænsen til Rusland og Nordossetien, har brug for velisolerede boliger for at stå igennem de kolde vintermåneder, hvor temperaturen let kan falde til under minus 20 grader.

Nye permanente boliger

IUG assisterede Dansk Flygtningehjælp der i 2005 valgte at indgå et samarbejde med FNs flygtningehjælp, UNHCR, om at skabe boliger til de mange familier fra Sydossetien. Ivan Arnbjerg var udstationeret 3 måneder i Vladikavkaz, Nordossetien, hvor hans primære opgave bestod i at byggemodne grunde udloddet af den lokale regering og koordinere opfårelsen af de nye hjem.

Husene betød et væsentligt løft i levestandarden for familierne, der alt efter størrelse tilbudt et nyt hjem på 45 eller 65 kvadratmeter. Husene bestod af en indermur, et kombineret bad og køkken samt en stue og et soverum. Familierne skulle selv deltage aktivt i opførelsen af boligen, men ressourcesvage familier fik dog tilbudt hjælp. Denne hjælp blev hentet fra lokale byggebrigader, en hjælpeinstans fra Sovjetunions storhedstid. Byggebrigaderne består af større eller mindre sammenslutninger af håndværkere, der som daglejere kan hyres for kortere eller længere perioder af gangen.

De færdige huse blev koblet på septiktanke, og de første spadestik til en ny infrastruktur blev taget. IUGs udsendte koordinerede arbejdskraften, adgangen til materialer og formidlede kontakt til murstensproducenten.

Skolemassakren i Beslan og murstensproducenten

Kontakten med murstensproducenten var kraftigt påvirket af skolemassakren i Beslam der i 2004 rystede vesten: I den lille by i Nordossetien blev der i september 2004 taget mere end 1200 skolebørn og forældre som gidsler af tjetjenske separatister og islamiske terrorister. Efter tre dage satte den russiske hær ind og dræbte både terrorister og - ulykkeligvis - flere hundrede børn.

Denne episode medførte raseri og vrede mod muslimer i hele området, - og mursten blev som en direkte følge herefter kun udleveret efter mange og lange diskussioner til det muslimske område, hvor Dansk Flygtningehjælp arbejdede.

Projektet endte efter lange forhandlinger mellem Ivan Ranbjerg, Dansk Flygtningehjælp og murstensproducenten med at alle familier fik de nødvendige sten. Husene er nu opført og projektet afsluttet.