Bliv medlem
Fordele ved at være medlem
IUG tilbyder en enestående mulighed for at blive medlem af en frivillig organisation med fokus på teknisk humanitært arbejde: Vi supporterer organisationer som f.eks. Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp ved at sikre adgang til rent vand, ordentlige sanitære forhold samt elektricitet for udsendte nødhjælpsarbejdere og ofre for katastrofer.
Som medlem modtager du løbende nyheder om organisationens arbejde, invitationer til events og foredrag her i Danmark, og får desuden IUGs nyhedsbrev med opdateringer fra de forskellige projekter rundt omkring i verden 4 gange om året, samt en årlig beretning.
Et årskontingent koster 250 kr.
Pt. består foreningen primært af maskinmestre, ingeniører og teknikere, men andre der ønsker at støtte op om vore mærkesager er mere end velkomne til at melde sig ind.
For studerende
Som studentermedlem af IUG er der en række uddannelsesmæssige fordele. Organisation hjælper gerne med at udvælge cases til specialer og stiller rådgivning samt viden om organisationens projekter til rådighed for studerende.
Foreningen har underafdelinger i Aalborg, København, Odense og Århus, hvor studerende kan mødes, diskutere projekter og fag. Læs mere om studenterorganisationerne under IUG i Danmark.
Et årskontingent for studerende koster 100 kr.
Tegn et firmamedlemskab eller bliv sponsor
IUG ønsker at engagere sig i flere projekter, der har brug for ingeniører. Vi har derfor altid projekter på tegnebrættet og engagerede frivillige, der gerne involverer sig herhjemme eller ønsker at blive udsendt til kriseramte områder. Som firma kan man støtte op omkring IUG's aktiviteter på to forskellige møder: Man kan tegne et firmamedlemskab eller vælge at blive sponsor.
Læs mere om IUG's sponsorkoncept
Et firmamedlemskab koster 5000 kr. pr. år.
Sidder du i en virksomhed, der tænker på at støtte IUG's arbejde gennem et sponsorat, så har vi forskellige typer af sponsorpakker "til salg". Sponsorpakkerne indeholder flere fordelagtige tilbud til din virksomhed; blandt andet sikrer et sponsorat eksponeringen af din virksomhed og du får mulighed for at deltage i forskellige faglige netværksarrangementer.
Hvis du vil høre mere om muligheden for at tegne sponsorater i IUG, så ring til sekretariatet på telefon 7027 4006 (mellem 9 - 15). Du må også meget gerne sende en mail til info@iug.dk, som vi hurtigt vil besvare.
Se listen over vores nuværende donorer
Oversigt over medlemspriser
Et årskontingent koster 250 kr.
Et årskontingent for studerende koster 100 kr.
Et firmamedlemskab koster 5000 kr. pr. år


